Alle rettigheder for indhold (tekster, billeder m.m.)

på dette site tilhører Skyttekreds Bjerringbro.

Indholdet må ikke kopieres, gengives eller anvendes

på anden måde uden skriftlig tilladelse fra den samlede

bestyrelse i Skyttekreds Bjerringbro.

  • Facebook Social Icon

Skyttekreds Bjerringbro

Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter

Vestre Ringvej 7

8850 Bjerringbro

Email: skyttekredsbjerringbro@gmail.com

Se yderlige kontaktmuligheder under fanen "Kontakt"

Skydning er også for børn!
Skydning er absolut ikke forbeholdt de voksne. Lige så snart et barn er så moden, at det kan modtage og forstå en instruktion, og dermed overholde sikkerhedsreglerne, kan det begynde til skydning hos Skyttekreds Bjerringbro.
Fysisk styrke er ikke nødvendigt for at starte til skydning. Den fysiske barriere, vi enkelte gange møder, er, at barnet er har for korte arme til at nå aftrækket og sigte korrekt samtidigt. I så fald er der kun at vente, til barnet er blevet lidt større.
Som følge af ovenstående kan vi derfor ikke sætte alder på, hvornår et barn er klar til at begynde til skydning, da det er meget individuelt.

De fleste børn starte med riffelskydning, men børn kan også sagtens skyde med pistol. Som regel giver det de bedste resultater at starte med en luftpistol.


Børneattester:
Vi indhenter naturligvis børneattest på alle de trænere og hjælpere, der har med børn og unge at gøre. Vi indhenter rutinemæssigt børneattester hvert år i starten af vintersæsonen.

Tilbud til børneskytter:
Vi har som udgangspunkt 2 tilbud med holdtræning, til de børn der går til skydning ved Skyttekreds Bjerringbro;

Skydning:
Alle nye børneskytter begynder på dette hold, når de har gennemført et introduktionsforløb på 3 gange. Her kommer barnet på et nærmere aftalt tidspunkt på en træningsaften. Sammen med en hjælper, der normalt har opsyn med 2-3 skytter, finder barnet sine ting frem og går på banen. Her skydes der nogle prøveskud og en 20 skuds serie.

 

Undervejs vejleder hjælperen med, at barnet kommer i en optimal skydestilling, samt bruger rigtig vejrtrækning, sigte og aftræk.
Ind i mellem vil barnet prøve skydelege, snuse til skydetræning og konkurrencetræning.

 

Børnene i denne gruppe er velkomne til at deltage i stævner og turneringer, men det er ikke en forventning, at de gør det.
 

Ved afslutninger m.m. laver vi alternative aktiviteter for børnene, som de alle deltager i, uanset hvilken mulighed de ellers benytter.

Skydning med træning:
Når barnet har gået til skydning lidt tid, tager vi en snak om muligheden for at rykke ind på dette hold. Det forventes at børnene på dette hold selv er meget motiverede og altid gør deres bedste. Det betyder ikke, at de skal skyde et særligt antal point for at være på holdet, men de skal have et ønske om at forbedre sig, blive en god skytte og selv gøre en indsats.

 

Der mødes på et nærmere aftalt tidspunkt på en træningsaften sammen med resten af holdet. Der er tilknyttet flere trænere til holdet, og træningen gennemføres som holdtræning, hvor der differentieres, så vi træner det enkelte barn på det niveau, hun/han er på.
Træningen begynder med en gennemgang af dagens program og fælles opvarmning.
Derefter vil der blive trænet i dagens emne(r), som skifter fokus i løbet af sæsonen, hvor der sigtes mod et personligt godt resultat til Landsdelsmesterskaberne og Danmarksmesterskaberne.

 

På dette hold er der ikke noget, der ”normalt” skydes. Det afhænger af, hvor vi er i træningsforløbet.
Trænerne vil arbejde med den enkelte skytte og sikre, at der kommer styr på alle de små detaljer. Det kan være om optimal skydestilling, rigtig vejrtrækning, sigte og aftræk, men også mange andre ting kan være relevante.


På dette hold bruges der ofte fysisk leg og elementer i træningen og skydelege, konkurrence træning, såvel som koncentrationstræning vil indgå. Der kan også være simple opgaver som hjemmetræning.
 

Det forventes, at børnene i denne gruppe jævnligt deltage i stævner og turneringer. Forældrene må derfor forvente at skulle bruge tid på kørsel, samt have udgifter til stævneindskud, ekstra ammunition osv.
 

Ved afslutninger m.m. laver vi alternative aktiviteter for børnene, som de alle deltager i, uanset hvilken mulighed de ellers benytter.

 

Skydning sammen med resten af familien
Dette er et alternativ til at følge holdtræningen for børn og juniorskytter. Her er det som udgangspunkt forældre eller ældre søskende (på min. 16 år), der hjælper skytten. Dette kræver naturligvis at disse har nok viden og erfaring som skytter, til at have ansvaret for barnets skydning.
Der mødes sammen med de voksne p.t. onsdage efter kl. 19.30, sammen med resten af familien. Her skydes som regel nogle prøveskud og en 20 skuds serie, men reel træningsskydning kan naturligvis også finde sted.
I er selvfølgelig altid velkommen til at spørge efter hjælp fra os og vi vil altid hjælpe jer så meget vi kan. Der er dog ikke bemanding på til at kunne hjælpe jer fast.


Sådan kommer du i gang!
Alle nye skytter i Skyttekreds Bjerringbro skal begynde med et introduktionsforløb på 3 gange.
Selvfølgelig skal vi skyde hver gang. Derudover vil du lære om sikkerhed, våbenhåndtering, de forskellige skydediscipliner og hvordan du bliver medlem i Skyttekreds Bjerringbro.
Se mere under introduktionsforløb.