top of page
Hygge i opholdslokalet ved Skyttekreds Bjerringbro.
Bliv skytte!
Du vil ikke fortryde det.
 

Velkommen til skydningens verden.

I de fleste sportsgrene er det ofte en forudsætning, at du enten er stærk, muskuløs, slank, ung, supersmidig eller er i forrygende god kondition, men skydning er en undtagelse.
Her kan alle være med. Uanset alder, køn og fysiske præstationer.
Det er ikke nødvendigt at investere i skydetøj, våben eller andet udstyr for at skyde. Det kan du låne af foreningen.

​

Mulige discipliner

Skyttekreds Bjerringbro er medlem af DGI Midtjylland Skydning, og det giver dig adgang til mange muligheder for at finde den eller de discipliner inden for skydning, som passer bedst til dig.
Det gælder for både riffel- og pistolskytter.

 

Sikkerheden er i højsædet

For en skytte er en riffel eller en pistol et idrætsredskab, ligesom en badmintonketsjer eller en golfkølle er for andre. Vi kommer dog ikke udenom, at våben kan være farlige, hvis de anvendes forkert, og derfor er sikkerheden meget vigtig for os.
Som ny skytte vil du få en grundig instruktion i sikkerhedsreglerne. Derudover vil der altid være personer på skydebanen, som er klar til at hjælpe dig, både som ny og mere erfaren skytte.

 

Hvad koster det?

Se under ”Kontingent”.
 

Lån af våben:

Riffel og/eller pistol kan lånes i foreningen af medlemmer og personer, der følger et introduktionsforløb.

Vi har konkurrencevåben i flere udgaver og til såvel ret som links skytter.


Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål om skydning eller Skyttekreds Bjerringbro, er du altid velkommen til at stille dem til os.
Se under fanen ”Kontakt”, hvordan du nemmest kommer i kontakt med os.

 

bottom of page