top of page
Eventskydning Skyttekreds Bjerringbro
Eventskydning

Skydning som en del af firma-arrangement, polterabend, fødselsdag m.m.

I Skyttekreds Bjerringbro vil vi gerne hjælpe dig med at give kolleger, venner eller gæster en god oplevelse med skydning. Uanset om I er en personaleforening, I skal holde polterabend, eller det er tid til den årlige venne-komsammen, er skydning en fantastisk aktivitet. Den kan tilpasses jeres ønsker og drejes i retning af hygge eller skarp konkurrence, alt efter hvad I vil.
Vi tilbyder arrangementer med skydning med riffel, pistol eller begge dele.

I samarbejde med Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter kan vi også tilbyde et komplet arrangement med f. eks. skydning, spisning og en tur i wellness området med saunagus.
Eller hvad med en kombination af spinning, skydning (lidt som du måske kender fra biathlon), en tur i varmtvandsbassin, der afsluttes med en af Danmarks bedste saunagus og så en dejlig middag til sidst?

På skydebanen giver vi jer naturligvis en kyndig instruktion og sikkerhedsinstruks, som foretages af vore egne instruktører. Så når I går på skydebanen, kender I alle de nødvendige procedurer, så reglerne overholdes på banen til alles bedste.

Både før og efter skydningen er I velkommne til at bruge vores opholdslokale. Her er der også mulighed for, at vi kan hjælpe med lidt snacks og en forfriskning.
Det skal dog nævnes, at alkohol først er tilladt efter en veloverstået skydning.

Bestil gerne i god tid, så er der størst chance for, at vi kan finde det nødvendige antal instruktører. Er tiden løbet fra dig, så kontakt os alligevel. Vi vil gøre alt, vi kan for at hjælpe dig med at lave et godt arrangement.

 

Priser

Prisen afhænger af, hvor mange I er, og hvad I gerne vil prøve.
Derfor giver vi først en pris til jer, når vi har haft en snak om jeres ønsker.

 

Bestilling eller spørgsmål:

For konkrete aftaler eller hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.
Se under fanen ”Kontakt”, hvordan du nemmest kommer i kontakt med os.

​

bottom of page